Game Patch 12/11-2019

OPDATERING: 12-11-2019 – Pc 1.58.63.1010/ Mac 1.58.63.1210

Glædelig efterår! Der er et par nye tilgængelige højtidsgenstande klar til dig i Lav en simmer i anledning af højtiden. Derudover er der en ny Fleretages søjle-funktion, som hjælper dig med at bygge høje søjler til en storslået entré eller interiør. Skalering af brugerfladen er også tilgængelig i indstillingerne, så du får flere konfigurationsmuligheder til brugerfladen. Vil du vide, hvad for noget Sims 4-indhold, der er tilgængeligt? Ny indholdsoversigt i hovedmenuen er nu tilgængelig ved indlæsning, så du nemt kan finde det seneste og bedste indhold fra The Sims 4. Derudover har vi foretaget fejlrettelser og reageret på fællesskabets henvendelser for at forbedre dine simmeres hverdag.

-SimGuruSteph

NYE OG FORBEDREDE FUNKTIONER

Fleretages søjler
Jeg ved ikke, om det er helt rigtigt at kalde dem for fleretages søjler. De er nærmere ekstrahøje søjler. Gå ind i Byg-kataloget, placér en søjle, tag fat om håndtaget på toppen, og træk op og ned for at redigere størrelsen. Nogle søjler har en højdegrænse, mens andre ... Jeg tror, at jeg nåede op på 30 meter.

Skalering af brugerfladen
Tilgængelig nu i menuen Indstillinger – Skalering af brugerfladen! Spiller du i 4k og har problemer med en lillebitte brugerflade? Foretrækker du en brugerflade, der kan læses på over 15 meters afstand? Ønsker du, at tilpasse størrelsen efter dine personlige præferencer? Det kan du nu! Åbn spilindstillingerne i menuen Indstillinger, og vælg Tilgængelighed. Hold dig fra skydebjælkens røde områder for at overholde dit displays størrelsesforhold. Men hvis du søger spænding, så kan du bare slå dig løs! Hvis du af den ene eller anden grund ender i en ærgerlig situation, så kan du altid nulstille – enten i menuen Indstillinger eller ved at trykke Ctrl+U for at vende tilbage til skaleringens standardindstillinger!

Indholdsoversigt i hovedmenuen
Vi ved, at du gerne vil holdes opdateret på alt, hvad der rører sig, så vi har gjort det muligt at se alt det seneste og bedste Sims-indhold i hovedmenuen. Her kan du høre alt om gratis indhold, se de seneste opdateringer for kommende udgivelser, læse de seneste blogindlæg og meget mere!

Nyt tøj
Vi har opdateret Julefest-pakken med nyt tøj til børn og tumlinger! Hvis du ikke allerede har føjet Julefest-pakken til dit spil, så kan du klikke på ikonet i hovedmenuen og downloade den gratis pakke! Herfra kan du tage til Lav en simmer og vælge højtidsfilteret for at finde de nye effekter! Der er en ny bluse til drenge og piger samt vinterstøvler! Der er et nyt tøjsæt til tumlingepiger og tumlingedrenge samt sko! Eller åbn de udvalgte sæt, hvor SimGuruMorgan har skabt nogle fantastiske nye sammensætninger af indholdet!

Musik
Vi har gjort hiphop-radiokanalen tilgængelig for alle! Hvilket betyder at den ikke længere er eksklusivt tilgængelig i Bliv berømt. Bliv berømt-musik kræver dog stadig Bliv berømt for at blive afspillet.

Vi har tilføjet følgende sange som en del af opdateringen:

“BMO”
Performed by Ari Lennox
Written by Courtney Salter, Damon Coleman, Ron Gilmore, Jr., Anthony Parrino and Galt MacDermot
Published by Ari Lennox Publishing Designee (BMI), Damon Coleman Publishing Designee, Ron Gilmore Music (BMI), Kobalt Music Services America o/b/o Elite That’s Me Publishing and Third Side America o/b/o MacDermot Music
Contains a sample of “Space” by Galt MacDermot
Recording courtesy of Dreamville/Interscope Records under license from Universal Music Enterprises and Third Side Music o/b/o Kilmarnock Records

“Big Moe”
Performed by Beau Young Prince
Written by Jaimy Lageweg and Beau Young
Published by Jailo Music and Rough Trade Songs
Recording courtesy of Def Jam Recordings under license from Universal Music Enterprises

“Dumbstruck”
Performed by Ceraadi
Written by Emaza Gibson, Saiyr Gibson and Troy Johnson
Published by Emaza Gibson Publishing Designee, Saiyr Gibson Publishing Designee and Sony/ATV Tunes o/b/o Margetts Road Music/Noni Zuri Music
Recording courtesy of Roc Nation under license from Universal Music Enterprises

“Good Life”
Performed by RDGLDGRN & Daniela
Written by David Lichens, Pierre Desrosiers, Andrei Busuioceanu and Marcus Parham
Published by Songs of Kobalt Music Publishing o/b/o Fungai Music (BMI) and Warner Chappell
Recording courtesy of RDGLDGRN

“Block List”
Performed by Rico Nasty
Written by Maria Kelly and Mark Nilan
Published by Kobalt Music Services America o/b/o Artist Publishing Group West (ASCAP)/Artist 101 Publishing Group (BMI)
Recording courtesy of APG/Atlantic Recording Corp. by arrangement with Warner Music Group Video Game Licensing
“Litest”
Written and Performed by DJDTP

Nyd musikken!


FEJLRETTELSER OG OPDATERINGER

The Sims 4

  • Simmere, der ikke kan lide frugtkage, reagerer ikke længere negativt på alt andet mad. Omvendt reagerer simmere, der godt kan lide frugtkage, ikke længere positivt på mad af en dårlig kvalitet.
    • Man fristes til at sige, at frugtkagen var synderen, men sagen er endnu ikke afgjort.
      • Jeg protesterer! Måske ikke ...
  • Snup et måltid eller Giv mad til simmere i alle aldre opfylder nu alle sultbehov. Dette er forhåbentligt en hjælp i 100 baby-udfordringen :)
  • Den fordærvede visuelle effekt forsvinder nu ved serveringer fra kaffe- og tekander.
  • Simmere placerer nu grillet mad på bordet i stedet for i inventarlisten.
  • Penslen til terrænmanipulation og udviskermarkøren er nu synlige for alle terrænværktøjer på pc med 32 og 64 bit.
  • Friske drinks er nu tilgængelige på drinksbakken (for dem, der ejer Spa-dag og/eller Baghaveindhold). “Snup en drink” fra drinksbakken virker nu og giver ikke længere en fejlmeddelelse.
  • Husholdninger i fanen “Andre husholdninger” i Administrér verdener kan ikke længere udelukkende bestå af et barn.
    • Børnene er nu under ordentligt opsyn.
  • Ledige simmere vil ikke længere drikke vand i overflødige mængder.
    • De drikker nu væske i passende mængder.
  • Huddetaljer forsvinder ikke længere ved tilfældige valg af simmertræk bortset fra i kategorierne "Ansigt" og "Alle".
  • Ikke-spilbare simmere, som ikke er gartnere, fjerner ikke længere selvstændigt vilde planter fra grunde.
  • Sjældne og ualmindelige afgrøder produceres oftere ved splejsning.
  • Vi har rettet en fejl, hvor indtastninger i søgefeltet i Byg fik ordet “Tekstfelt” til at dukke op ved en fejl.
    • Det spøgte i feltet.
  • Simmere forlader ikke længere spisebordet ved brug af interaktionen “Kald til måltid”, når de allerede er begyndt på deres måltid.
  • Vi har rettet en fejl, hvor simmere ikke var i stand til at vaske op eller bruge opvaskemaskinen, hvis der var et hyldesystem over håndvasken eller opvaskemaskinen.
  • Børnesimmernes øjenbrynsfarve ændres ikke længere til brun, når den i forvejen er indstillet til blond.
    • Fra nu af passer både øjenbryn og hårfarve overens med Sims-spillerens valgte indstilling.
  • Vi har rettet en fejl, hvor voksensimmere konstant skiftede tøj, når de tog et bad og herefter badede tumlinger.
  • Vi har rettet en fejl, hvor skærmbilleder med Medtag brugerflade-muligheden aktiveret ikke medtog brugerfladen.
  • Vi har rettet en fejl, som gjorde, at muligheden “Læg her” ikke var tilgængelig, når simmeren bar på kæledyr eller tumlinger.
    • Selvom vi nu gerne vil bære rundt på begge dele for evigt.
  • Vi har rettet en fejl, som afbrød Betaling af regninger via telefon, hvis Sims-spilleren satte en anden handling i kø, inden overførslen var gennemført.
  • Sims-spillere, der spiller på bærbar computer, vil opleve forbedringer til spillets lyssætning.
  • Genstande på en separat hylde bliver ikke længere slettet, når snydekoden bb.moveobjects er i brug, og man flytter på en væg.
  • Vi har rettet en fejl, hvor tumlinger med maks. i alle færdigheder ikke modtog førsteklassesegenskaben ved aldring.
  • Tumlingegenskaber er ikke længere synlige efter aldring.
  • Succesrig slægt-stræben kan nu fuldføres, så snart de rette forhold opfyldes.
  • Terrænmalerier bliver ikke længere fjernet, når du placerer en grund fra Galleriet.
  • Ejendelene yfBody_EP06DressFur_GoldGreen, yfBody_GP07DressWestern_FlowerOrange og yfBody_EP03TankStrappy_ElephantAquaCream er blevet opdateret for at se bedre ud med forskellige sko.
  • Sælgere bruger ikke længere din simmers ildsted som en forestillet portal til mystiske steder.
  • Minibilledet for følelsesbetonede skulpturer i simmerens inventarliste og verdenen er nu ens.
  • “Bliv gift med”- indfaldet gennemføres, når du faktisk bliver gift. Bedrift låst op!
  • Simmerne er nu mere omhyggelige med at sætte bøger på plads i bogreolen og/eller på hylden.
  • Fokuserede simmere kan nu igen hacke arbejdsproceduren, når de når niveau 6.
  • Simmere, der helt tilfældigt valgte at lave cosplay og gå med spidse ører, ligner nu sig selv igen.
  • Naturens velkomstbue har ikke længere metalportslyd.
  • Når man fanger fisk i fantastisk kvalitet tæller det nu med i “Gennemfør 6 gode fangster”-opgaven i egenskaben Fiskerens ro.
  • Når man bygger trapper til anden sal på et hævet fundament, så behøver man ikke længere en væg som støtte, før simmerne kan bruge trappen.
  • Simmere kan nu bevæge sig ind i deres hjem efter brug af terrænmanipulationsværktøjer på deres hjems grund.
  • Simmere samler ikke længere på genstande i inventarlisten uden din tilladelse.
  • Pakke- og brugerdefineret indhold er nu tydeligt markeret ved rumvæsnernes forklædninger og vampyrernes mørke former i galleriet.
  • Simmerne interagerer nu selvstændigt med hinanden, hvis den ene sidder ned, og den anden står op.
  • Flyt grund vil ikke længere komme til at afsløre trapper, mere specifikt trapper der er højere end første sal.
  • Vi har opdateret tilbehør, der er inspireret af islamisk mode, så en clipping-fejl ikke længere er synlig under simmerens hage.
  • Vi har opdateret forklæder og udglattet grafikken.
  • Simmere er nu mindre betænksomme og ønsker ikke længere deres kærester tillykke med at have fundet en ny kæreste.
  • Når du sender det Geologiske Råd ud efter samlegenstande, behøver du ikke længere at sende din computer med.
  • Glastage, der fremstilles på jorden, bør nu være navigérbare (så længe der er en indgang).
  • Gør tvillingen tilfældig i Lav en simmer overfører brugertilpassede ører og næse til tvillingen.
  • Vi har rettet en fejl, som førte til, at interaktioner satte sig fast i køen.
  • Når du sælger mysterieromaner af normal kvalitet, får du penge til gengæld.
  • Kopiér interaktion er nu tilgængelig for kogebøger og mixologibøger.
  • Simmere, som ikke kan udstå hinanden, og som ikke deler et romantisk forhold, hilser ikke længere på hinanden med et lidenskabeligt kys. Det lyder meget fornuftigt!
  • Der er færre synlige clipping-fejl, når børn går fra at sidde til at stå ved tumlingsenge og liggestole.
  • Effekter fra fordele og egenskaber vedbliver efter rejser.
  • Vægge ved trapper fyldes ud, når terrænet under trappen manipuleres.
  • Skærmen springer ikke længere op til toppen i simmernes inventarlister under brug.
  • Redskabstip for Elektriske Artister er opdateret og indeholder tekst.
  • Vi har rettet en fejl, hvor gelændere gik ind i væggene.
  • Gelændere på udvidede afsatser mangler ikke stolper og har ikke sektioner i en anden stil.
  • Minibilledet for tegnede øjenbryn viser ikke længere den forkerte farvepalette.
  • Musikernes navne i spilindstillingerne for musikken er ikke længere afskårne.
  • Der er færre clipping-fejl, når denimjakken med krave sættes sammen med forskellige frisurer.
  • Hegnstolper opdateres nu ved terrænmanipulation.
  • Simmere kan nu udføre interaktionen Tjek på tumlingen, mens de svømmer.
  • Trin i lukkede gårde autosletter ikke længere en del af din trappe.
  • Tag en feriedag og Meld dig syg er ikke længere mulige, når simmere allerede er på ferie.
  • Teenagesimmere får ikke længere den voksne effekt Juhuu.
  • Parkens hvalpebord kan nu placeres i inventarlisten.
  • Væghøjde-ikonet i beskrivelsen i Byg kender nu den passende væghøjde.
  • Vi har rettet nogle fejl, som kunne risikere at udløse fejlkode 102 og 139 i spillet.


  •  

Arbejdstid

  • Simmere, der er blevet sendt til operationsbordet som patienter, vil ikke længere forlade bordet midt under en operation.
  • Simmere kan ikke længere besidde to okkulttyper. Mere specifikt vampyrer og rumvæsener.


  •  

Nye venner

  • Der vil ikke længere samle sig damp i værelser ovenover indendørs svømmebassiner eller naturlige svømmebassiner med udluftning.
  • Bøgernes forsider ændrer sig ikke længere, når du placerer dem i salgsudstillingen.
  • Tekstfeltet i klubpanelet er gjort større for at give plads til mere tekst.


  •  

Byliv

  • Ikke-spilbare simmere går ikke længere klædt i uegnet tøj ved festivaler.
  • Vi har rettet en fejl, hvor interaktionen “Bed om at stirre på skyerne” ikke var tilgængelig i San Myshuno-lejligheder for Sims-spillere med Vildmarksliv og Byliv.
  • Vi har rettet en fejl, hvor kameraet ikke kunne zoome ordentligt ind, når man kiggede på grunde på kælderniveau.
  • Vi opdaterer priserne på køkkenborde og skabe, så de passer bedre overens med resten af Byg-kataloget.
  • Vi har opdateret lejemålsindstillinger, så de ikke findes i Sulani.
  • Daglige opgaver i Frem sagen opfyldes nu med interaktionen Promovér politik.


  •  

Hunde og katte

  • Vi har rettet en fejl, hvor alle herreløse hunde var store hunde. Nu kommer de i alle størrelser.
  • Juhuu-området i fyrtårnet er tilbage.
  • Simmere kan nu lave kæledyrsmedicin med egenskaben Markedsbevidst.
  • Opdatér hurtigt din Doktor Magi-Fiks’ operator 3000 med en lynopgradering.
  • Grafikovergang mellem blazer og bukser er blevet blødere.
  • Hunde vil ikke længere forsøge at lægge kattestaven væk, når de ikke kan og, og ende med at strække sig i en mystisk stilling.
  • Vi har rettet op på clipping-fejl ved shorts og forskellige toppe, mere specifikt ejendelen yfBottom_EP04Shorts.
  • Når man slår synsrækkevidden til i indstillingerne bliver murstenshegn ikke længere helt hvide.


  •  

Sæsoner

  • Børne- og teenagesimmere dukker op foran døre under højtiden for at råbe "Slik eller ballade"!
    • Vi har rettet en fejl, hvor belønninger i fritidsaktiviteten Spejder ikke blev tildelt ordentligt.
      • Belønningen viser sig nu i simmerens inventarliste i stedet for at blive låst op i Byg.
  • Der er mindre sandsynlighed for regn ved NørdCon-festivaler nu, så computerne bør være i sikkerhed!
  • Vi har rettet en fejl, hvor simmerne kunne “Rive blade sammen” på deres hjemmegrund, selvom simmerne stod langt væk fra bladene.
  • Blandingsrace-funktionen for katte i Lav en simmer virker igen. Sejt!
  • Sociale begivenheder i kalenderen er nu funktionelle og mulige at udløse.
  • Sims-spillere der spiller med lave grafikindstillinger kan nu opleve en forbedret grafik, når simmere har spejderuniformer på.


  •  

Bliv berømt

  • Karriere-simmere bliver ikke længere spurgt, om de vil pjække fra jobbet eller gå tidligt hjem, når arbejdet overlapper med besøg fra simmere, der har fået en husnøgle.
  • Du kan opfylde målet Få simmerne til at danse på samme tid i Mød en kendis-begivenheden, når dine simmere og andre simmere danser på samme tid.
  • Åben scene-begivenheder finder ikke længere sted på ugyldige steder.
  • Teksten i redskabstippet for Action Vol. 3-bogvælgeren er blevet opdateret.
  • Teksten i redskabstippet for kvalitetsbeskrivelser af videoer, der oprettes ved videostationen, er nu lilla.
    • Konsistens!
  • Spiller simsradioen for højt? Du kan tilpasse lydstyrken nu, når du har lyttet til musikken, du selv har skabt på lydmikser-musikproducerstationen.

Tropeliv

  • Ikke-inviterede simmere dukker ikke længere op ved kava-fester på grunde med grundegenskaben “Privat bolig”.
    • Min fest, mine regler.
  • Simmere kan nu vælge strandscene-grunde som datelokationer.
    • Hvor romantisk!
  • Vi har rettet en fejl, hvor prøver taget fra Sulani til opfyldelse af opgaver i miljøforkæmperkarrieren forsvandt fra simmerens inventarliste efter endt analyse.
  • Vi har rettet en fejl, hvor effekten “Tørre skæl” ikke forsvandt, når havsimmernes væskebehov blev opfyldt.
  • Vi har rettet en fejl, hvor havsimmerbørn ikke fik lov til at tage bad i badekar.
    • Fordi havsimmerbørnene var vant til havets nærmest uendelige storhed, så var de ikke tilfredse med bare et lille badekar.
  • Vi har begrænset clipping-fejl for den traditionelle sarong og toppe.
  • Vi har rettet en fejl, hvor halerne på teenage-havsimmere, der var blevet ældre, forsvandt i Lav en simmer og på svømmeture.
  • Karriereforfremmelser for miljøforkæmperen er endnu mulige efter niveau 10.
  • Rydning af grunde på havnen i Tropeliv fjerner ikke længere terrænmaling.
  • Der opstår ikke længere en akavet skygge ved brug af briller.
  • Simmere kan nu opbevare kokosnødder i køleskabet. Fedest!
  • Simmere tror ikke længere, at de er havsimmere, når de svømmer baner som dem.
  • Forfremmelsesopgaven markeres som gennemført, når simmere har en dykkerkniv.
  • Simmere kan nu slippe fisk fri i havet.
  • Simmere med egenskaben Mesterkok ødelægger ikke længere mad.
  • Effekten solbrændt har nu et passende ikon.
  • Rundede blokke mangler ikke længere pælefundament.
  • Når du bruger en grundplan til at placere grunde med gulvlys, bliver de ikke længere placeret under strukturer, og de vil ikke længere svæve. Tyngdekraften er mere realistisk.
  • Pælefundamentets skygger bliver nu vist korrekt.
  • Spillet lukker ikke ned ved placering af visse grunde fra Galleriet.
  • En tv-stander, der før manglede, dukker nu op i søgninger. Du aner ikke, hvad du er gået glip af i dine søgninger … eller du vidste det faktisk, og nu er det rettet!
  • Penthouselejligheder fra Galleriet placerer nu alle tilgængelige genstande ordentligt.
  • Nogle møbler, der før manglede på markøren i Byg, dukker nu op.
  • En simmer kan nu gøre eksklusivt krav på en seng. Simmere kan nu sove i deres egne senge uden forstyrrelser og uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt en anden simmer bruger sengen.
  • Valgte tatoveringer i Lav en simmer klæder ikke længere automatisk simmeren på igen.
  • Varme og kolde tøjkategorier filtrerer ikke længere tatoveringer ved genåbning.
  • Jetgrafikken vises korrekt, når du streamer fra en drone.
  • Brændte visuelle effekter viser sig ikke længere på grundterræn, når der er brand i hjem med pælefundament.
  • Trapper taber ikke længere trin ved konstruktion af en U-formet trappe til en anden etage.
  • Havsimmere udfører deres særlige inaktive svømmeanimation under havsimmerinteraktioner.
  • Havsimmere, der er blevet forvandlet til skeletter, kan nu tage bad. Sørg for, at holde knoglerne rene!
  • Vælg som favoritvandfartøj vælger nu det rigtige som favorit.
  • Planter placeret i KOMA fra Galleriet, vil ikke længere placere planter på pudsige steder.
  • Øens velkomstvogn vil nu holde på kavabowlerne til din husholdning i stedet for at stille den på jorden, når det regner.


Ud at spise

  • Fastgjorte teksturer på et par eksperimenterende retter.
    • Vi undskylder for, at vores glaserede bambusruller, rumtaco med granuleret æggekerne og fritgående Sixam-monster ikke så ud, som det du bestilte.
  • Restaurantskilte får ikke længere en underlig grænseskygge omkring sig. Smukt afrundet.


Vampyrer

  • Vampyrsimmere får ikke længere skældud for at drikke plasma fra simmere, når de har fået tilladelse til det.
  • Indstillinger i kategorien Ansigt i Lav en simmer er nu tilgængelig for vampyrsimmere, når du ændrer din simmer.
  • Vampyrerne har vænnet sig til vinter- og sommertid nu og er vågne, når du spørger, om de vil hænge ud.
  • Pakke- og brugerdefineret indhold er nu tydeligt markeret ved vampyrens mørke form i galleriet.


Forældre

  • Der er mindre sandsynlighed for, at voksne simmere ser børnekanalen af egen fri vilje, hvis der ikke er tumlinger/børn/teenagere i nærheden.

Magiens rige

  • Rang nulstilles ikke længere for magikere med egenskaben Slægt, som har opnået rang som Virtuos.
  • Eliksirer kan sælges for simoleoner.
    • Profit!
  • Vi har rettet en fejl, hvor sjælefredseliksiren ved en fejl fjernede visse effekter fra simmere.
  • Vi har rettet en fejl, hvor farvepaletten for vægmønstret Besværgelsesflise gentog farver i Byg.
  • Madlavning og eliksirbrygning i kedlen påvirker ikke længere salgsprisen i Byg.
  • Drikkeanimationen udføres af simmere, der drikker eliksirer for at fjerne en forbandelse.
  • Teleportanimationen bliver ikke længere afbrudt.
  • Kugleskytsånder hopper og springer ikke længere fra deres placering, når de følger efter deres simmere ud af vandområder.
  • To halskæder er blevet opdateret for at forbedre sammensætning med andre Lav en simmer-ejendele.
  • Buksetekstur viser sig ikke længere på toppen af et par støvler.
  • Armbånd til overarme bliver nu vist ordentligt i Lav en simmer-minibilledet.


Cool køkkenindhold

  • Vi har fjernet muligheden “Få rester” for is – hvem kunne også finde på at efterlade is-rester? Ikke mig :)


Hjemsøgt indhold

  • Den grusomme fest tæller nu med i festabe-stræbenen.


Moschinoindhold

  • Vi har rettet en fejl, hvor spillet i visse tilfælde frøs i fototilstand.
  • Simmere, som du aldrig før har mødt, bliver ikke længere vist i simmervælgeren, når du vælger Tag et billede af.